En gravekasse på 8 x 4 meter og en gravedybde på 6 meter er nødvendigt i Vilh. Thomsens Plads, når en regnvandsledning skal bores 60 meter under Sjællandsgade og Viborgvej.

Tunnelering gør, at vi undgår at grave i både Viborgvej og Sjællandsgade for at anlægge regnvandsledning.

Med rør i en diameter af 1,6 m, så skal der nogle gode gravekasser til, og Vilh. Thomsens Plads er der, hvor vi “skubber” røret fra. Tidligere på sommeren etablerede vi to regnvandsledninger under jernbanesporene ved Randers Station i forbindelse med Bane Danmarks øvrige anlægsarbejde ved stationen. Et bygværk på skrænten af Viborgvej vil lede den ene regnvandsledning ud ad Viborgvej, og den anden kobles nu sammen med ledningen fra Vilh. Thomsens Plads.

Indenfor de kommende 5 år vil regnvandsledningen fra Vilh. Thomsens Plads blive ført op ad Vester Altanvej og op til Hobrovej, hvor den skal afvande et stort separatkloakeret kloakopland. Sidder du med lignende projekter, så deler projektleder, Ole Søby, gerne sine erfaringer med dig. Skriv til ham på: olso@vmr.dk