Politisk enighed om, at det danske drikkevand ikke skal renses mere end i dag. Men beskyttelse skal sikre bevaring af drikkevand baseret på grundvand. Det blev udgangen på møde mellem miljø- og fødevareminister og medlemmerne af Miljø- og Fødevareudvalget.
Fremtiden skal også rumme urenset vand – og rensning af vand kommer ikke lige på tale. Klorificeret vand er ikke fremtiden, lød det poitiske budskab. Ministeren kalder drikkevand en særlig dansk værdi, som vi skal fastholdes og beskytte.
Det er Jørn Jespersen, direktør i Dansk Miljøteknologi ikke helt enig i. Han forklarer til Ingeniøren, at vandrensning efter hans mening er en bedre vej at vælge. Han peger bl.a. på at fortidens synder vil melde sig gennem uopdagede forureninger. At lukke boringer og finde nye er ikke fremtiden. – Vi synes, at Danmark bør gøre op med gamle dogmer om, at vi ikke skal rense vandet. For vi er måske kommet til et punkt, hvor vi bør gøre det, siger Jørn Jespersen til Ingeniøren.