”Andrups grundvandpris 2018” er netop uddelt. I år gik prisen på 60.000 kr. til Danmarks Økologiske Jordbrugsfond (jordbrugsfond.dk), som vil fremme økologisk landbrug i Danmark ved at opkøbe jord og forpagte den til økologiske landmænd. Fonden er delvist finansieret af private borgere.
Prisen blev overrakt på Dansk Vandkonference i Århus af VandCenter Syds direktør Mads Leth. Han kalder Danmarks Økologiske Jordbrugsfond for ”et spændende nyt bud på, hvordan vi som samfund kan fremme omstillingen til et mere bæredygtigt landbrug – til gavn for både natur, klima og grundvand.”
Målet med grundvandsprisen er at sætte fokus på det danske grundvand – og den indsats, der gøres for at beskytte grundvandet for fremtiden.