Valgte som 31-årig at skifte guitaren ud med studier i fysik ved Københavns Universitet i 2004. Med kometagtig fart på 15 år ham gennem både studier, der nu er resulteret i en ph.d.-afhandling, udnævnelse til professor i kvantematerialefysik på Niels Bohr Institutet i maj 2018 og nu også vinder af årets Elektropris, der foruden faglig anerkendelse rummer 30.000 kroner.
Peter Krogstrup står i spidsen forMicrosofts kvanteforskningscenter i Lyngby, hvor han sammen med forskere og ingeniører fra Københavns Universitet, DTU og Microsoft arbejder på at bygge verdens første kvantecomputer. – Peter Krogstrups forskningsgruppe er internationalt anerkendt inden for kvanteforskningen, og det banebrydende samarbejde både nationalt og internationalt kræver til fulde hans store samarbejdsevner. Han har desuden en imponerende publikationsliste med adskillige artikler i tidsskrifter som ”Science” og ”Nature”, hvilket vidner om videnskabeligt arbejde på meget højt internationalt niveau, lyder begrundelsen.
Elektroprisen er en årlig hæderspris, som Elektrofondet uddeler til en person med en lovende indsats inden for det elektrotekniske og elektroniske fagområde, vist ved fremragende teknisk-videnskabeligt arbejde på højt fagligt niveau gennem nogle år og tilknyttet dansk forskning eller industri.