Driftsleder for Vandforsyningen
Kan du understøtte og sikre en effektiv og driftssikker vandforsyning? Drives du af at lede og motivere medarbejdere, der skal drifte og vedligeholde vandværker, pumpestationer og vandledningsnet?
Så skal du søge vores ledige stilling som driftsleder for Vandforsyningen.
Dit primære ansvarsområde vil være at sikre drift og vedligeholdelse af vandværker, pumpestationer og ledningsnet. Du vil blive ansvarlig for koordinering og planlægning af den daglige drift, herunder også vagtplanlægning, og skal lede og motivere vores vandforsyningsteam, der består af 12 dygtige og engagerede medarbejdere.