Vandbranchen går spændende udfordringer i møde.

Ledelsesstrukturer, markeder, forståelse af politik og meget andet er i opbrud og på vej mod nye paradigmer blandt andet som følge af klimamæssige udfordringer. Og hvor bevæger de nye paradigmer os hen? Svarene har naturligvis ikke kun indflydelse på vores branche, men påvirker selvfølgelig vores samfund generelt – globalt, lokalt og for den sags skyld det enkelte individ. At vi alligevel som branche med god ret kan være med til at formulere nogle af svarene skyldes den unikke position vand har. Intet menneske er i tvivl om, at vand er grundlag for liv. For mennesker. For dyr. For vores planet.

Derfor spiller vand også en helt central rolle i de 17 verdensmål formuleret af FN, som skal føre til en mere bæredygtig udvikling af vores klode. 17 ledestjerner der kan skabe højere formål for virksomheder, politikere og for det enkelte menneske. Blandt andet mål nr. 6, der skal sikre tilgængelighed og bæredygtig forvaltning af vand og sanitet for alle. Hvordan kan en dansk vandforsyningssektor spille en rolle her? Det kan vi blandt andet lokalt ved at forvalte vores monopol ordentligt og levere en effektiv forsyning til vores kunder. En effektivitet som vi år efter år bliver målt på og senest med en forventning om en besparelse på 5,9 milliarder kroner. Det kan lyde af meget, men ud af en volumen på cirka 90 milliarder kroner, som hele vandbranchen står for, er en effektivisering på 5-6 procent vel helt ok? Vi forstår ikke, hvordan det kan blive italesat som urimelige krav til branchen. Eller hvad?

Hvis målet er, at vi skal bruge vores ressourcer smartere, at vi sammen vil finde svarene på fremtidens udfordringer, så er det helt rimeligt. Og hvad skal der til for, at vi når derhen som samfund, som virksomheder, som kunder og individer, at vi sammen kan bruge ressourcerne smartere?

Vi skal se os som en del af en helhed. En bæredygtig helhed. Det lyder selvfølgelig logisk. Helhed fremfor silo. Optimering fremfor suboptimering. Fælles interesser fremfor egennyttemaksimering. Men nu bliver det lidt mere kompliceret. For der findes altid gode argumenter for, hvorfor det lige præcis er den ene flig af virkeligheden fremfor den anden, der er vigtigst lige nu: Det kortsigtede økonomiske argument, der vinder over den langsigtede tunge investering, eller den ene afdelings mål, som er vigtigere end de andre afdelingers mål. Jeg kan blive ved.

Forestil jer, at vi kunne komme ud over den herregårdstænkning og kunne se den store helhed. Det lyder stort, overskueligt og også lidt urealistisk? Måske. Men nødvendigt? Ja. Igen må vi henvise til FN’s bæredygtighedsmål, som kan hjælpe os til at nytænke målene. Give os visionen – den ledestjerne vi kan pejle efter. Vi skal tælle det, der tæller, som Einstein engang sagde. Vi skal belønne det, der giver værdi for helheden, ikke belønne det, der skaber siloer og suboptimerer. Hvordan kan vi overføre det til at drive vores selskaber? Det kan vi blandt andet ved at finde løsninger på fremtidens udfordringer på vandområdet lokalt og globalt. Vandteknologi som glæder dansk økonomi og skaber værdifuld sikring af vores klodes ressourcer. Det er vi allerede gode til, men vi kan helt sikkert blive endnu bedre.

Og hvor skal vi starte? Vi kunne passende starte med at kigge på den måde, vi leder vores selskaber. Leder vi med udgangspunkt i helheden? Eller har vi fokus på vores eget lille fyrstedømme? Regeringens vision ”Forsyning for fremtid” siger blandt andet, at ”det er centralt, at bestyrelserne i forsyningssektoren agerer uafhængigt af ejerne, og at ejerne er i aktiv dialog med bestyrelsen om mål, forventninger, resultater mv.”. Det armslængdeprincip vil være et godt udgangspunkt for at kunne tænke i helheder, optimering af drift og investeringsbeslutninger. Det er vi ikke i mål med endnu, men god selskabsledelse også i vandbranchen kan sagtens danne skole for en tænkning, der rækker ud over vores egen lille andedam.

Artikel af: Niels Møller Jensen, administrerende direktør, Herning Vand A/S