Jacob H. Simonsen, Adm. direktør, ARC – Amager Ressourcecenter, skriver Altinget i debatkommentar til det aktuelle klimaudspil fra Regeringen: Et af de emner, vi kan se frem til at debattere, er biomasse. Og det trænger vi også til at kigge på. For på vejen gennem hele transformationen fra et sort til et grønt energisystem kommer biomasse til at spille en enorm rolle.
Allerede i dag er 16 procent af energiproduktionen i landet baseret på biomasse. Og det tal kommer kun til at stige, i takt med at vi udfaser de fossile energikilder. Og det er der flere problemer ved. I Danmark – og især i forhold til Amager Bakke – bliver det debatteret heftigt, når vi så meget som overvejer at importere affald fra nabolandene til energiudnyttelse. Samtidig fylder import af biomasse nærmest intet i debatten, hvilket i min optik er meget besynderligt.
Især fordi tæt på halvdelen af den biomasse, vi brænder i Danmark, er importeret. Og meget af biomassen kommer fra lande som Rusland, Ukraine og Hviderusland, som vi næppe ønsker at være afhængige af i vores energiforsyning. Det affald, vi importerer til energiudnyttelse, kommer i dag fra England, Irland og Tyskland. Det er samtidig affald, der ikke kan genanvendes, og hvor alternativet er at deponere det og dermed sende regningen ind i børneværelset.
Genanvend, genanvend, genanvend. Men det er ikke det eneste. Biomasse – jomfruelig skov, der laves træpiller af – skal man aktivt ud og fælde. Der ligger altså et produktionsled der, som ikke er gratis rent energimæssigt, samtidig med at vi efterlader CO2-regningen for vores energibehov i udlandet. Imens ryger 70 millioner ton europæisk husholdningsaffald årligt på deponi. Affald, vi allerede har, og som vi lige så godt kunne energiudnytte på effektive affaldsenergianlæg.
Og sidst er der hele afgiftsområdet. Som https://www.altinget.dk/energi/artikel/professor-energiaftalen-loeser-ikke-udfordringer-med-biomasse skrev for nyligt, er biomassen favoriseret ved at være afgiftsfritaget. Sådan er det ikke for affald, hvor prisen er cirka 375 kroner per ton.
Argumentet om, at en høj afgift på affaldsenergi vil fremme genanvendelsen, er kun delvis rigtigt, men man må konstatere, at vi for eksempel sorterer store mængder plastik ud, selvom det på ingen måde kan betale sig økonomisk. Behandlingen af plastik koster cirka 2000 kroner per ton, mens man kan brænde det for en fjerdedel af prisen.
Når det ikke sker, er det naturligvis, fordi vi arbejder efter politiske målsætninger om øget genanvendelse til gavn for klimaet. Det er vi stolte af, og det vil vi fortsætte med. Alt, hvad der kan genanvendes, skal genanvendes, og det, vi ikke kan genanvende, og som der er rigeligt af i samfundet, skal vi udnytte til at lave god og klimarigtig energi af til danskerne.
Min opfordring er, at vi bruger efteråret på at kigge nogle af de skævvridninger igennem og rusker lidt i energihierarkiet.