BIOFOS: NÆSTE SKRIDT I REGULERINGEN AF FORSYNINGSSEKTOREN
Energinet, Radius Elnet, Hofor og BIOFOS har i samarbejde Copenhagen Economics udarbejdet en rapport om, hvordan vi ser en ny og forbedret regulering inden for forsyningsområderne.
Vandsektoren har siden 2010 haft en ensidig bagudskuende økonomisk regulering, som blandt andet ikke tager højde for kundepræferencer, miljø eller effektive løsninger til produktion af grøn energi. Løsninger som endda kan være med til at reducere priserne for vores kunder. Vi er forskellige, ja. Men alle fire selskaber står med store udfordringer bl.a. grøn omstilling, migration til de store byer og klimaforandringer.
Derfor er vi enige om, at en fremtidig regulering skal
- være fremadskuende i forhold til fremtidige behov, som er under hastig forandring.
- være kundeorienteret i forhold til differentierede præferencer og behov.
- give selskaberne større metodefrihed til at vælge de mest effektive løsninger, med de laveste omkostninger for kunder og samfund
Her kan du læse rapporten i fuld ordlyd
http://www.biofos.dk/wp-content/uploads/2014/11/Naeste-skridt-i-reguleringen-af-forsyningssektoren-Dokumentationsrapport.pdf
http://www.biofos.dk/wp-content/uploads/2014/11/Naeste-skridt-i-reguleringen-af-forsyningssektoren-Sammenfatning.pdf