DI VAND VIL ARBEJDE FOR, at der bliver sat penge af til målrettet forskning i vandteknologiske løsninger.
Vi skal have forbedret rammevilkårene i både Danmark og EU, og vi skal øge eksporten af vandteknologi og rådgivning til 40 mia. kr. i 2030 i forhold til 20 mia. kr. i 2016. Den stigende eksport vil skabe arbejdspladser og højværdiproduktion i Danmark. Dermed bidrager DI Vand til Vandvisionens mål, om bl.a. at skabe flere arbejdspladser i Danmark inden for vandområdet.
HVIS VI SKAL ØGE eksporten markant, skal vi have udbredt kendskabet til de danske løsninger til resten af verden. DI Vand vil arbejde for en fokuseret og koordineret eksportindsats på udvalgte markeder.
DI VAND vil være med til at løse verdens vand- og klimatilpasningsproblemer. Danmark skal udvikle og eksportere samfundsøkonomisk effektive og bæredygtige løsninger, som kan være med til at løse verdens vand- og spildevandsproblemer og øge vandgenbrug. Med teknologiske løsninger begrænses spild af vand og forbruget af energi reduceres, når man indvinder og transporterer vand, renser spildevandet og udnytter ressourcerne i spildevandet. Dermed bidrager vi til at opfylde FN’s verdensmål.
DI Vands bestyrelse: Formand Senior Vice President Jesper Daugaard, Kamstrup A/S, Næstformand Forretningschef Jens Brandt Bering, NIRAS A/S, Global Brand Manager Michael Ramlau-Hansen, AVK Holding A/S, Senior market director Claus Nickelsen, COWI A/S, Global Director Mads Warming, Danfoss A/S, Managing Director Thor Ugelvig Petersen, DHI Danmark A/S, Group Director Morten Riis, Grundfos Holding A/S, Adm. direktør Niels Møller Jensen, Herning Vand Holding A/S, Forsyningsdirektør Ole Adeler, HOFOR A/S, Partner Henriette Soja, Horten Advokatpartnerskab, Adm. direktør Hans-Martin Friis Møller, Kalundborg Forsyning, Managing Director Hanne Christensen, Rambøll Danmark A/S, Direktør Kaj Stjernholm, Stjernholm A/S, Direktør Jonathan Cope, RGS Nordic A/S, COO Claus Homann, Aarhus Vand A/S