Vi har travlt og søger en ingeniør til vores afdeling for automationsløsninger i Værløse. Vi designer, udvikler og implementerer el- og automationløsninger inden for industri, miljø og energi.

Hvem er du?
Du har en baggrund som ingenør, arbejder selvstændigt og har et positivt drive. Optimalt set har du:

  • Erfaring fra forsyningsbranchen (spildevand/kraftvarme)
  • Erfaring med automation (PLC & Scada-løsninger)
  • Flair for direkte kundekontakt

Jobbet:
Du bliver en del af vores kontor i Værløse, og bliver involveret i projekter fra projektstart til aflevering hos kunden.

Automationsopgaverne spænder bredt i projekterne og gennemføres i projektteams i Værløse, men også på tværs i samarbejde med kollegaer fra hovedkontoret i Aalborg. Opgaverne løses i vores kontormiljø, men også i en vis grad på anlæg hos kunden. Vores projekter er typisk bygget op om en PLC, SCADA og netværksløsning, men vi udfører også løbende servicering og vedligehold af anlæg hos vores kunder. Vi arbejder på en række automationsplatforme primært Schneider, Siemens og Rockwell.

Du kommer til at indgå i et bredt fagligt team med stor mulighed for faglig sparring og vidensdeling. Der er rig mulighed for faglig og personlig udvikling, da vi vækster og har en strategi om at ekspandere og udbygge vores kompetencer. Du vil indgå i komplekse projekter, hvorfor evnen til vidensdeling og samarbejde vægtes højt.

Lyder dette interessant, er det måske dig vi leder efter?

https://www.jobfinder.dk/job/ingenioer-med-kendskab-til-forsyningsbranchen-50973?trackid=248