– Ærligt talt: Jeg synes egentlig, at jeg har leveret varen, siger Miljøminister Jakob Ellemann-Jensen. Både i forhold til at sikre det mod pesticider, men også i forhold til at styrke overvågningen af grundvandet. – Nu laver vi en massescreening af stoffer, som kan have fundet vej til grundvandet. Indtil nu har man undersøgt for cirka 40 stoffer. Fremover bliver det op mod 1000 stoffer, vi undersøger for.
Alligevel skal Miljø- og Fødevareministeriets overvågning af drikkevand under lup. Rigsrevisionen starter undersøgelse. Rigsrevisionen har sat sig for at undersøge, om overvågningen af grundvandet, som Miljø- og Fødevareministeriet har foretaget, er god nok.
Det fremgår af en aktindsigt, som DR har fået. Området er sat under lup i kølvandet på de seneste års sager, hvor hidtil ukendte pesticidrester er fundet i drikkevand rundtom i Danmark. Siden 2017 er fire ellers ukendte pesticidrester fundet i det danske drikkevand. I sidste uge kom det frem, at der ifølge DR blev fundet chlorothalonil-amidsulfonsyre i grundvandet i alle dele af landet og i drikkevandet i Ledøje i Egedal Kommune.
Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) siger til Ritzau: – Jeg er meget tilfreds med, at Rigsrevisionen laver sådan en undersøgelse. – Beskyttelsen af grundvandet har været en af mine hovedprioriteter i det præcist ét år, hvor jeg har været miljø- og fødevareminister, siger han.