Enemærke & Petersens jyske forretning omsætter i dag for 350-400 mio. kroner. Men entreprenørvirksomheden med hovedsæde i Ringsted har ambitioner om yderligere vækst og satser på at runde 600 mio. kroner i 2020. I bestræbelserne på at nå det mål har Enemærke & Petersen ansat Thomas Krogh som ny forretningsområdedirektør i Aarhus og Aalborg.
Han er 47 år, bygningsingeniør, officer af reserven, og kommer med erfaring fra virksomheder som Rambøll, Jorton og Bombardier.
– Vi er stolte og glade over at kunne tiltrække en profil som Thomas. Han har et dybt branchekendskab og samtidigt favner han de sociale værdier og samarbejdsformer, vi sætter højt i Enemærke & Petersen, siger administrerende direktør Henrik Mielke i en pressemeddelelse. (Foto: PR)