Tidligere direktør for Strategi og Kommunikation ved Energinet, Hans Erik Kristoffersen, er fra 1. september ny direktør for Sønderborg Forsyning.
Med valget af 53-årige Hans Erik Kristoffersen får Sønderborg Forsyning en direktør med solid erfaring fra både ambitiøse anlægsopgaver og omfattende driftsaktiviteter samt et stærkt netværk i forsyningssektoren, skriver Sønderborg Forsyning.
Bestyrelsesformand Tom Hartvig Nielsen glæder sig til det fremtidige samarbejde: – Vi har haft et særdeles stærkt ansøgerfelt med mange højt kvalificerede kandidater, og i bestyrelsen er vi ikke i tvivl om, at vi har fundet den rette mand, siger Tom Hartvig Nielsen.