Projektledere
Vil du være med til at udvikle Danmarks største renseanlæg, så indbyggerne i Hovedstadsområdet fortsat kan få renset deres spildevand på en bæredygtig måde, og hvor ressourcerne udnyttes til gavn for byen og indbyggerne? Så er du måske en af vores nye projektledere.
I takt med at befolkningen i Hovedstadsområdet vokser og nye ambitiøse miljøkrav, skal BIOFOS i de kommende år gennemføre et større udbygningsprojekt på to af vores tre renseanlæg. Samtidig med vores omfattende udbygningsplan, skal flere af vores anlæg vedligeholdes og renoveres. Vores anlægsafdeling får derfor hele tiden nye projekter, og søger nye kolleger, der gerne vil være med til at realisere fremtidens planer for BIOFOS.
Om jobbet
Vores nye projektledere bliver en del af vores anlægsafdeling, som har ansvaret for at gennemføre anlægsprojekter, og sikre en god og effektiv overlevering af projektet til driften i BIOFOS.
Anlægsafdelingen er en afdeling, der vil gennemgå en stor udvikling i de kommende år. Vi er i gang med at integrere vores nye projekthåndbog i anlægsafdelingen, og vores nye kolleger vil få en aktiv rolle i at få projekthåndbogen implementeret i de daglige rutiner.
Som projektleder i BIOFOS vil du bl.a. være ansvarlig for:
- At tage styring og ledelse af fx rådgivere og udførsel af de opgaver, der påhviler BIOFOS som bygherre ved bygge- og anlægsprojekter
- At sikre, at mål og ændringer i projektet kommunikeres klart videre til alle projektdeltagere og til ledelsen
- Løbende at vurdere og håndtere risici under projektforløbet i forhold til slutproduktet
- At foretage løbende økonomiopfølgning og rapportering på projekterne
- At alle relevante personer i BIOFOS inddrages i projektet – det er bl.a. vores udbudsjurist og vores økonomiafdeling
- At afveje de forskellige interessenters behov
- At sikre, at projektets slutprodukt udføres til den ønskede kvalitet og at projektet opfylder de stillede krav
- At projektets leverancer overleveres til slutbrugeren.
Om dig
Vi søger erfarne projektledere, der selvstændigt kan lede projekter efter de fastsatte rammer. Vi forventer at du har en uddannelsesmæssig baggrund som ingeniør og at du har dokumenteret erfaring med projektledelse.
Vi forestiller os, at du har erfaring med spildevandstekniske anlæg, men det er ikke et krav. Derudover er det en fordel hvis du har kendskab til beton-, maskin- og el-anlæg.
Derudover ser vi gerne, at vores nye projektledere:
- Er gode til at sætte mål for sig selv og for andre
- Sikrer at tingene gøres rigtigt, og at du er omhyggelig og grundig i dit arbejde
- Er velovervejet og rationel i dine beslutninger som projektleder
- Lægger vægt på at skabe et godt samarbejde på tværs af organisationen og tænker alle interessenter med i projektet
- Motiveres af vidensdeling og du tøver ikke med at dele ud af din egen viden
- Bidrager til at godt kollegialt samarbejde i anlægsafdelingen
- Har kørekort til personbil
Vi tilbyder
- Et højt fagligt miljø, hvor der er gode muligheder for kompetenceudvikling
- Løn efter kvalifikationer og forhandling, samt en god pensionsordning
- Frokostordning
- En social arbejdsplads med en aktiv personale- og idrætsforening, der bidrager til fællesskabet i BIOFOS
Ansættelsesforhold
BIOFOS har tre renseanlæg i Hovedstadsområdet, og vores nye projektledere skal være indstillet på, at arbejde på alle vores lokationer. Dit skrivebord vil stå på Renseanlæg Lynetten, hvor anlægsafdelingen har deres base.
Da BIOFOS lægger vægt på et godt og sikkert arbejdsmiljø, er det en forudsætning, at du vaccineres ved ansættelsen. Det drejer sig om følgende vaccinationer: polio, stivkrampe og hepatitis a og b. BIOFOS betaler udgifterne ved vaccinationerne.
BIOFOS følger KL’s overenskomster.
Ansøgning og kontakt
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Anlægschef Jan Henriksen.
Send din ansøgning, CV og dit uddannelsesbevis til os senest den 13. juni 2019 kl. 16.
Vi gør opmærksom på, at vi anvender personlighedstest i forbindelse med ansættelsessamtalerne.
Bemærk venligst, at vi kun modtager ansøgninger via vores elektroniske rekrutteringssystem. Ansøgninger sendt på anden vis, vil ikke komme i betragtning.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.