Af Christian Terkelsen
Har du for nylig fået et spørgsmål om du og din organisation også arbejder med Verdensmålene? Og har du ligeså selvsikkert svaret, at det gør I selvfølgelig!
Så er du ikke alene, men det vidste du sikkert allerede. For i takt med Verdensmålenes indtog i de danske direktionslokaler, så er antallet af organisationer, der stolt fortæller, at de nu også er blevet en del af ”Verdensmålsfamilien” – modsat alle de ikke-bæredygtige organisationer, øget.
ENDDA EN FLOT NÅL. Du har sikkert også allerede anskaffet dig en flot nål til arbejdstøjet, så du ikke længere behøver at fortælle, at du er en verdensmålsleder, men at man bare ved at kigge på dig kan se, at dét er du selvfølgelig!
Så langt så godt – antallet af organisationer, der vedkender sig at arbejde aktivt med Verdensmålene, har aldrig været højere. Som alle andre vigtige samfundsdiskurser, så har diskursen det med at starte i toppen af organisationspyramiden. Der, hvor der til tider kan være langt fra direktørens flotte CSR-præsentation på bæredygtighedskonferencen i sidste uge, og så til Peter, Birthe og Michaels arbejde nede i produktionen.
Nye tal viser, at ca. 2/3 af alle danske virksomheder vedkender sig, at de aktivt arbejder med Verdensmålene. Dog erkender 64% af de selvsamme virksomheder, at de ikke har nogen form for strategi for, hvordan de arbejder med Verdensmål. Tallene viser derudover, at så snart man går ud af direktionslokalerne, så falder både kendskabet og arbejdet med Verdensmålene drastisk. Der er altså noget, der tyder på, at vi er bedre til at tale om bæredygtighed, end vi reelt er til at skabe bæredygtighed.
”Nye tal: Ca. 2/3 af alle danske virksomheder vedkender sig, at de aktivt arbejder med Verdensmålene. 64% heraf erkender dog, at de ikke har nogen form for strategi for, hvordan de arbejder med Verdensmål!”
FORTVIVL IKKE. Nu skal du ikke være fortvivlet over tallene, der er nemlig ikke noget overraskende i undersøgelsen, og det er bestemt ikke første gang, at vi ser en vigtig samfundsdagsorden have bedst vilkår i direktionslokalerne end i produktionshallerne. Det vigtigste er, hvad du har tænkt dig at gøre som topleder i en organisation, der gerne vil arbejde med Verdensmål og bæredygtighed.
Jeg plejer at påpege 3 gode huskeregler, når man som topleder, gerne vil gå i gang med arbejdet omkring Verdensmål og bæredygtighed.
3 GODE HUSKEREGLER. For det første er det vigtigt, at du forstår, at transformationen fra en traditionel forretningsmodel til en mere bæredygtig forretningsmodel, på den korte bane, vil koste penge. Der er intet, der koster gratis, og hvis du blot skubber budgetparadokset nedad, så det bliver op til lederne under dig, at finde balancen mellem nuværende budget og så investering i bæredygtighed, så vil du møde modstand. Tag ansvar og anvis, hvor meget jeres organisation er klar til at investere og stå på mål for.
For det andet skal du være opmærksom på, at direktionens tur på bæredygtighedskonference i sidste uge ikke skaber transformation i sig selv. Jeg ser til stadighed, at direktionens første beslutning handler om at ansætte en bæredygtighedskonsulent i direktionssekretariatet eller i HR-afdeling, og så bliver det op til Ulla fra HR’ at få resten af organisationen med på bæredygtighedsbølgen. Det er ganske enkelt naivt og meget uambitiøst.
SÆT DIG IND I INDHOLDET. Og til sidst, så anbefaler jeg, at du sætter dig ordentligt ind i Verdensmålene og den forligstekst, der forklarer substansen bag de fine overskrifter. Alt for ofte adopterer toplederne overskrifterne, og man skal ikke være akademiker for at lave smarte koblinger mellem de 17 Verdensmål, og så noget man allerede gør i forvejen.
Hvis du blot bruger Verdensmålene til at bekræfte, at I allerede er en super fantastisk bæredygtig organisation, hvorfor så overhovedet bruge mere tid på det? Du skal med andre ord turde stille dig selv ambitiøse operationelle spørgsmål, hvor jeres organisation i fremtiden ønsker at skabe mere bæredygtige løsninger.
God arbejdslyst!