Proceskonsulent med god energi

Frederiksberg Forsyning

– vær med til at redde klimaet én proces ad gangen.

Brænder du for procesoptimering, produktivitetsforbedring og Lean og vil du være med til at løfte den globale klimaindsats gennem dit personlige aftryk på den grønne omstilling på Frederiksberg, har vi tilbuddet, der matcher dine ambitioner.

Du bliver bindeleddet mellem de forskellige dele af organisationen og løfter en bred vifte af opgaver inden for tre kerneområder:

  • Procesanalyse – du skal kortlægge, tegne og beskrive interne og eksterne processer
  • Bevaring og udvikling af vores Lean-program, så det fortsat er forankret i hele organisationen – Vi arbejder i dag med daglig styring, mål og forbedringstavler samt processer
  • Facilitering af workshops og interne dialoger, så samarbejdet konstant optimeres i organisationen.