ERFAREN PROJEKTLEDER MED ERFARING INDEN FOR RENSEANLÆGS- OG RESSOURCEOMRÅDET

En enestående mulighed for at være med til at forme et af verdens mest ressourceeffektive renseanlæg, få erfaring fra en driftsorganisation og samtidig deltage i forskellige projekter i udlandet. Vi har travlt på renseanlægs- og ressourceudnyttelsesområdet og søger en fagspecialist med projektledererfaring. Som fagspecialist i vores udviklingsteam vil du hovedsageligt arbejde med projekter inden for spildevandsrensning, energieffektiviseringer og ressourceudnyttelse. Du vil være en del af et tværfagligt team, der arbejder med projekter indenfor både spildevandsrensning og inden for drikkevandsområdet.

JOBBET SOM PROJEKTLEDER

Du kommer til at referere til teamlederen for Team Udvikling. Teamet har til formål at tilbyde og udvikle effektiv projektledelse for produktions- og udviklingsprojekter, og bidrage aktivt til den faglige udvikling primær inden for drikkevand, spildevand og automation. Teamet skal endvidere aktivt fremme det internationale arbejde. Du skal varetage projektledelsen for drifts- og investeringsprojekter i Produktion, og projekter som løses i samarbejde med andre afdelinger i Aarhus Vand samt eksterne rådgivere, universiteter, leverandører, mv. Forestå projektledelse med gennemførsel af udbud, projektopfølgning og tilsyn i udførselsfasen samt innovations- og udviklingsprojekter. Du skal deltagelse i optimering, effektivisering og udvikling af renseprocesser samt projekter i udlandet med udveksling af vandviden eller agere som Aarhus Vands vandambassadør.

DIN PROFIL

Vi forestiller os, at du er proces- eller maskiningeniør, eller har anden relevant akademisk baggrund. Du er ambitiøs og har et indgående kendskab til det spildevandstekniske område samt har omkring 10 års erfaring i projektledelse gerne fra et vandselskab eller en rådgivende virksomhed.

Du har en analytisk tilgang til arbejdet, er initiativrig og selvstændig med en struktureret arbejdsform, der sikrer høj kvalitet og skaber fremdrift i projekterne. Du har en god forretningsforståelse og ser vækst, produktivitet og opfindsomhed som vigtige pejlemærker for en sund udvikling.

Du er positiv og udadvendt med en naturlig gennemslagskraft. Du formår at møde organisationen ’i øjenhøjde’ og skabe gode samarbejdsrelationer på alle niveauer. Stillingen forudsætter en nysgerrighed og gode kommunikationsevner skriftligt og mundtligt på både dansk og engelsk.

PERSONLIG UDVIKLING I EN NYSKABENDE OG MODERNE VIRKSOMHED

Du får en høj grad af frihed til selv at præge og udvikle eget jobindhold. Vi har plads til at folk med lyst til at gøre en forskel, udvikle sig og sætte dagsordenen med sin viden og sit talent. Samarbejde sker på tværs af hele organisationen, og du får mulighed for at arbejde i et dynamisk og uhøjtideligt miljø med kort vej fra idé til handling. Vi arbejder ud fra værdierne vi-følelse, ansvarlighed, nyskabelse og dialog.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Lise K. Hughes tlf. 89 47 13 26, mail lkh@aarhusvand.dk eller fagchef Per Overgaard Pedersen tlf. 89 47 12 11, mail pop@aarhusvand.dk

Skriv en kort og målrettet ansøgning, hvor du beskriver, hvad du med dine kompetencer kan bidrage med i Aarhus Vand i forhold til de beskrevne opgaver. Send ansøgning og relevante papirer allerede i dag eller senest 30. november 2018. Vi planlægger at holde ansættelsessamtaler i uge 49-51. Da vi udelukkende modtager ansøgninger elektronisk, beder vi dig sende ansøgningen via linket nederst i annoncen.

OM AARHUS VAND A/S

Aarhus Vand er et selvstændigt aktieselskab med en vision om at være Danmarks førende vandselskab. Vi arbejder målrettet på at udvikle helhedsløsninger, blive energi- og CO2-neutral og gennem innovation at opnå større effekt af vores indsats – til gavn for vores kunder og alle borgerne i Aarhus Kommune.

Vi renser årligt mere end 30 mio. m³ spildevand på vores nuværende 4 renseanlæg. Inden 2025 vil vi have etableret et nyt Marselisborg Renseanlæg (Aarhus ReWater) og 2 af vores eksisterende renseanlæg skal der efter nedlægges. Vi arbejder i øjeblikket med planlægning, forundersøgelser og innovation for det nye store centrale renseanlæg i Aarhus (Aarhus ReWater), hvor effektiv resurseudnyttelse og innovative løsninger er et centralt element. I øjeblikket arbejder vi også på projekter i USA, Indien, Sydafrika, Dubai, Ukraine og Australien.

Læs mere på www.aarhusvand.dk.