Forsyningsselskaberne har de seneste godt 10 år udviklet sig fra at være en del af et forsyningsvæsen til at være virksomheder. Det stiller helt andre krav til vores måde at arbejde på og vores kompetencer. Fra at være et væsen, der forsyner borgerne, skal vi tænke som en virksomhed, der servicerer kunderne. Et væsen er indadvendt og drifter. En virksomhed er udadvendt, udvikler og går i dialog med sine kunder.

Vores kunder kan ikke selv vælge deres leverandør, og det forpligter os i særlig grad til at tilbyde dem et produkt med høj kvalitet og forsyningssikkerhed til en konkurrencedygtig pris. For monopol forpligter. Også til, at vi konstant udvikler os selv, vores ydelser og vores branche. Til fælles bedste.

Det er vores brændende ambition at gøre en forskel både nationalt og internationalt. For den, der har evnen, har også pligten. Derfor arbejder vi for en verden, hvor intet går til spilde. Hvor vi får mest muligt ud af de ressourcer, som vores kunder betror os, både økonomisk og miljømæssigt.

Vi har en stor know-how om vand og vandteknologi i Danmark. Ifølge Miljøministeriet vurderes det globale marked for vandteknologi til at være på mere end 3.000 milliarder dollars (Mandag Morgen, januar 2015). Til sammenligning er vindmølleindustriens marked på godt 1.000 milliarder dollars. Vand er ikke bare det nye vind. Det er endnu større.

Kundernes spildevand er vores ressource, vores råolie, bare mere miljøvenlig, og det er vores opgave af raffinere den. Vi bruger det til at producere rent vand, el, varme og miljørigtig gødning. Det er sådan, vi arbejder for en verden, hvor intet går til spilde. Ikke kun, fordi det giver mening, men fordi det er nødvendigt. Det er ikke længere nok at følge den grønne tankegang, som handler om at gøre mindre skade. Det er tid til at hæve ambitionsniveauet og fokusere på at gøre mere gavn. Lad os se på et eksempel:

Ligesom vand er også fosfor en livsnødvendig ressource. Uden fosfor kan hverken planter eller afgrøder gro, men fosfor er en knap ressource, der forventes at være udtømt om 50-100 år. I dag udgraver vi fosforen fra miner i bl.a. Marokko og sender den til Sydamerika, hvor den bruges til at gøde majsmarkerne. Majsen bliver til svinefoder og sendes til Danmark. Når svinene har spist sig slagteklar i det sydamerikanske svinefoder, sendes de til Storbritannien, hvor de bliver til mad og til sidst ender i spildevandet på det lokale renseanlæg. Og dér ender den marokkanske fosfor også, og det skal udnyttes. Vi skal ikke smide perler for svin.

Derfor er vi i Danmark begyndt at lave de såkaldte struvitanlæg. Anlæg, der omdanner spildevand til miljørigtig gødning ved at trække fosforen ud af spildevandet som mineralet ’struvit’. Genbrug af en livsvigtig, knap ressource. Derudover fører genindvindingen til lavere CO2-udledning, lavere energiforbrug og lavere forbrug af kemikalier på rensningsanlægget. Alt sammen til glæde for miljøet.

Det er bare ét eksempel, der kan være med til at realisere Danmarks store eksportpotentiale inden for vand- og miljøteknologi. Andre er spildevand som varmekilde i boliger og at udnytte energien i spildevandsslam til biogas. Energiressourcer som vi kun så småt udnytter i dag. Spild af god energi, der svarer til at lade en lunken vandhane løbe, når vi tager på arbejde. Løsninger, der alle sammen kan skaleres op på både lands- og verdensplan.

 

Artikel af: Per Holm, direktør, BlueKolding