Der er to rigtig gode grunde til, at vandbranchen og politikerne hurtigst muligt bør flytte fokus fra økonomi til miljø. Dels har Danmarks vandmiljø det skidt. Og dels vil det være en god forretning for Danmark.
Af Jens Brandt Bering, koncerndirektør, NIRAS
Vi skal lære af historien. Før i tiden satte danske ambitioner inden for vandmiljø nye standarder internationalt. Visionære miljøpolitiske initiativer fra 1980- og 90-erne bragte Danmark helt i front på vandområdet og skabte en reel international styrkeposition. Det var godt for Danmarks økonomi og for vores miljø. Det banede vejen for, at vi kunne bade i vores søer og havne og samtidig eksportere vores teknologi samt viden. Og det er nu årsagen til en årlig eksport af vandteknologi på godt 20 mia. kroner. Vi blev til et foregangsland berømt for vores innovation og gode vandmiljø. Et renommé vi stadig lever højt på, ikke mindst i egne øjne – men det holder ikke længere.
I den virkelighed, vi står i nu, er vores vandmiljø dybt belastet med alt for høje niveauer af miljøfremmede stoffer, næringsstoffer, faldende biodiversitet og overløb af urenset spildevand. Vores forsyningssikkerhed og folkesundhed er truet af stigende udfordringer med miljøfremmede stoffer i vores drikkevand. Og eksporten af dansk vandteknologi er stagneret på de 20 mia. kroner årligt.
Årsagen? Reelt er det 30 år siden, vi har haft ambitiøse politiske krav på vandområdet. På området hvor vi af hensyn til miljø, folkesundhed og eksport burde holde en høj standard og konstant udtænke nye, teknologiske løsninger, gør vi nu noget helt andet.
Vi minimumsimplementerer EU’s miljølovgivning. Vi har simpelthen vendt skuden 180 grader i sammenligning med dengang, vi var én af nationerne, som EU orienterede sig imod, når det gode eksempel skulle sættes. Heldigvis lykkedes det os at påvirke EU’s direktiver i en ambitiøs retning – hermed en kvittering for dén fælles indsats – men helt ærligt; er vi nu kommet dertil, at vi skal have hjælp fra EU til at være ambitiøse? Og når EU så sætter standarden, kan vi ikke engang leve op til den. Sådan var det ikke før i tiden.
Lad os lige kigge tilbage og lære af historien
Allerede i 1976 introducerede Danmark som det første land et renseanlæg med kvælstoffjernelse. Sådan blev der sat en helt ny standard for rensning af spildevand. Med Vandmiljøplan I fra 1987 tog udviklingen et tigerspring, der gav Danmark en markant international styrkeposition inden for håndtering af spildevand. På den baggrund blev der i Danmark udviklet mange nye teknologier og ny software, som i dag ses på renseanlæg og afløbssystemer verden over. Grundfos’ pumper, Danfoss’ frekvensomformere og DHI’s software er oplagte eksempler.
Danmark var ligeledes det første land i verden, som med Vandafgiftsloven i 1994 indførte en afgift på vandtab i ledningsnettet, der overstiger 10 %. Dette krav skabte nye løsninger og teknologier, som reducerede Danmarks vandtab til ca. 7%, hvilket placerer os blandt de bedste i verden. Samtidig har det åbnet eksportmuligheder til et globalt marked, der har manglet løsninger til at forhindre det dyrebare vand i blot at sive ud gennem utætte rør – eksportsuccesser som Kamstrups smartmeters og AVK’s ventiler er åbenlyse udspringere heraf. Til sammenligning kæmper mange lande med vandtab på op imod 30 %, og i enkelte tilfælde helt op imod 50 %. Det er et uhørt ressourcespild – både i forhold til vandressourcer, energiforbrug og økonomi.
Disse to eksempler – områderne spildevandsrensning og vandtab – blev til succeshistorier. Til danske styrkepositioner. Til gavn for Danmark. Godt for danskerne. Godt for miljøet. Godt for samfundsøkonomien takket være eksport. Og udgangspunktet var ambitiøs vandpolitik. Men min påstand er, at vi har hvilet på laurbærrene for længe og i stedet brugt al vandbranchens fokus på økonomisk regulering. En regulering som helt bestemt er nødvendig, da vores vandselskaber er monopolvirksomheder, men som har taget alt for lang tid, er blevet alt for kompleks og uigennemskuelig, og derfor har drænet sektoren for den nødvendige udviklingskraft samt fjernet fokus fra de reelle udfordringer.
Lad os kigge fremad og ændre fokus
Vi har to store problemer på vandområdet; klimaforandringer og miljøfarlige stoffer. Begge er store udfordringer, og begge kræver handling nu.
Vand skaber udfordringer mange steder i verden. Nogle steder er der for lidt, andre steder er der for meget og mange steder er vandkvaliteten for dårlig. Sådan har det været tidligere, sådan er det nu – men udfordringerne og deres kompleksitet udvikler sig kun i opadgående retning i fremtiden grundet klimaforandringerne, der igen denne sommer har skabt tørke og oversvømmelser i Europa. Dertil kommer, at den grønne omstilling i kraft af fx Power-to-X foranlediger nye, store vandbehov.
Danmark kommer realistisk set ikke til at leve op til EU’s Vandrammedirektiv i 2027. Vi har miljøfarlige stoffer og for mange næringsstoffer i vores vandmiljø, og det vil kræve en stor indsats at få belastningen under kontrol. Det gælder PFAS, som lige nu er meget diskuteret, men det gælder også medicinrester i renset spildevand og mange andre stoffer. På drikkevandssiden er det ikke kun pesticider, men også PFAS. Det kræver fokus på bedre rensning og udvikling af nye metoder.
Lad os derfor være ambitiøse, og selv om vi også er forsinkede med at implementere EU’s Drikkevandsdirektiv, kan vi godt vælge en ambitiøs tilgang til implementeringen. Det samme gælder for det nyreviderede Byspildevandsdirektiv, som forhåbentligt vil stille ambitiøse krav til miljøfarlige stoffer og håndtering af overløb. En ambitiøs implementering af de tre nævnte direktiver, vil hjælpe med at ændre kursen for Danmark.
Tid til større ambitioner
Vand samt knowhow og teknologi til vand bliver et endnu større marked, end det vi kender til nu. Det står klart for resten af verden, hvor meget man bør satse på og investere i vandområdet. Tag bare et kig på Holland, som i dén grad har set de globale eksportmuligheder.
Vandområdet er et naturligt monopol i Danmark. Det er vigtigt at forstå, at vi ikke kan slippe markedskræfterne løs, og lade dem udvikle branchen. En fornuftig regulering er helt nødvendig, så en cost-effektiv vandpris sikres for borgere og industri, men vi glemmer at kombinere reguleringen med høje og konkrete vandmiljøambitioner. Mens hele branchen i årevis har brugt tiden på kompliceret, til tider uforståelig økonomisk regulering, er der to tabere. Nemlig vandmiljøet og Danmarks vandteknologieksport.
Lad os forny ambitionerne på branchens og vandmiljøets vegne. Disse ambitioner skal naturligvis etableres, så de giver samfundsøkonomisk overskud. På den ene side skal ambitionerne afspejle, at vores vandmiljø faktisk har brug for højere ambitioner – vores vandmiljø har det nemlig dårligt, og vi har problemer med at leve op til EU’s krav og miljøstandarder. På den anden side skal ambitionerne baseres på samfundsrelevant efterspørgsel – altså hvordan vi sikrer forsyningssikkerhed, sundhed og samtidig forløser vandsektorens eksportpotentiale.
Fem vandmiljøambitioner
Jeg har fem konkrete forslag til politiske tiltag, som kan hæve ambitionsniveauet:
- Lov om en energi- og klimaneutral vandsektor
- Lov om overløb, biodiversitet samt vandkvalitet i vandløb og søer
- Lov om grundvandsbeskyttelse og miljøfremmede stoffer i grund- og drikkevand
- Lov om miljøfremmede stoffer i spildevand og genvinding af ressourcer fra spildevand
- Lov om klimatilpasning og oversvømmelser inkl. terrænnært grundvand og uvedkommende vand
En sådan ny lovgivning på skuldrene af ambitiøs implementering af EU’s direktiver på vandområdet vil bringe Danmark tilbage i front. Det har krævet mange års indsats at oparbejde en dansk styrkeposition inden for vand, så den skal vi værne om, men det kræver altså fornyede ambitioner.
Danske virksomheder har masser at byde ind med, det er en positiv dagsorden at markere sig på internationalt og historikken har vist, at det lønner sig i form af et markant bidrag til samfundsøkonomien. Lad os tale vandmiljøambitioner som det vigtigste og første emne, når det netop nedsatte Vandreguleringsudvalg mødes og skal komme med forslag til fremtidig regulering af vores vandselskaber – det skylder vi danskerne og vandmiljøet. Jeg er sikker på, at både borgerne, industrien og landbruget bakker op, da tilstrækkeligt med vand af god kvalitet er fundamentet for både vækst og sundhed. Ergo, flyt fokus fra økonomi til miljø – det lønner sig!